Solvognens fundsted
September 1902 kom Solvognen for dagen i Trundholm Mose, som havde ligget uberørt hen siden tørlægning i 1799. Nyt land skulle inddrages i landbruget, så der blev pløjet for første gang. Mosens opsynsmand Frederik Villumsen gik bag ploven.
Hesten
Hesten er 29,5 cm lang og vejer 2640 gr. Den er et lille mesterværk i støbekunst. På både hoved og hals finder man en fint udført ornamentik, der dels gengiver manken, dels synes at gengive seletøjet.
Skiven
Den runde skive er støbt af to lige store, hvælvede plader dekoreret med spiraler og koncentriske kredse. Diameter er 26,3 cm, vægten 1550 gr. I midten er den 4 cm tyk. Kun den ene side er dækket med guldfolie.
Vognen
Fra alle de kendte vogne fra samme tid som vognen til Solvognen skiller understellet sig ud ved at den er sekshjulet. Totallængden af vognen er 59, 5 cm. På understellet forekommer ornamenter.
|
Solvognen fra Trundholm er fremstillet i ældre bronzealder, ca. 1400 f.Kr. Solvognen anskueliggør forestillingen om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. Solvognen står som et ikon for Europas forhistorie og bronzealderens religion – og den er Danmarks fineste bronzealdergenstand, faktisk enestående i sin art i hele verden.
Den elegante spiralornamentik, som pryder den gyldne solskive, afslører at den er fremstillet i det nuværende Danmark, næppe langt fra Trundholm Mose, hvor den blev nedlagt. Motivet med hesten, der trækker solen over himlen, var kendt i store del af Norden, men stilen med de komplicerede spiraler, der udsmykker Solvognens solskive, er specifik for det danske område. Solbilledet og hesten er sat på hjul for at kunne gengive solens bevægelse over himlen. Vognen er ikke en del af trosforestillingen. Solvognen er udstillet i Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København. I udstillingen Solens land på Museum Odsherred ses en kopi. |
